Køge.tv søger skribenter
De lokale nyheder på tv er fortid, men derfor behøver de lokale
nyheder ikke at være fortid på nettet. Derfor søger Køge.tv
frivillige skribenter der gerne vil skrive artikler om ting der
sker i og omkring Køge Kommune.
Køge.tv søger folk der kan skrive og som gerne vil
bruge deres fritid på det.
Som skribent kan man have interesse inden for et bestemt område som
f.eks fodbold. Ikke bare fodbold, men en bestemt fodboldklub i
kommunen.
Vi sætter selvfølgelig pris på at du har en bred viden og
interesse, men hvis du kun ønsker fokus på en bestemt målgruppe, er
det også en mulighed.
(Nu var fodbold kun et eksempel)
Nyheds-skribenter
Hvis der sker noget i vores kommune der er værd at skrive om, er
det selvfølgelig vigtigt at vi har nogle skribenter der gerne vil
kaste sig ud i den udfordring der er, at bringe nyheden før de
andre lokale medier.
Nyhederne behøver ikke at være lange, så længe de bare er
nye.
Man kan altid følge op på en kort nyhedshistorie når man har fået
den nødvendige baggrunde til historien.
Virksomheds- og Forenings-skribent
Er du ansat på en arbejdsplads der gerne vil ud med sine historier
eller arrangementer, som f.eks Køge Museum, teaterbygningen eller
måske HB Køge A/S, så er du også velkommen til at henvende
dig.
Det samme gælder for foreninger der gerne vil ud med deres
historier og begivenheder.
Har foreningen f.eks en webmaster der skriver artikler til
foreningens hjemmeside, kan denne person evt. bringe samme historie
på www.køge.tv
Ansøgning
Hvis dette har din interesse, bedes du sende en ansøgning samt CV
til skribent@koegetv.dk
I din ansøgning må du gerne fortælle hvad dine ønsker er, hvad du
vil skrive om, samt hvad din baggrund er for disse ønsker.
Ansøgningsfrist
Vi skal bruge en god gruppe af skribenter, som gerne skal være på
plads i løbet af november.
Derfor har vi sat sidste ansøgningsfrist til tirsdag den 22.
november, da vi skal have tid til at sætte vores skribenter ind i
vores web-system og hvordan man ellers arbejder med nyheder her i
kommunen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til skribent@koegetv.dk

Sport

